<\/a>\u00e5ndelige.<\/p>\n\n\n\n\u201cBare du havde v\u00e6ret der\u201d, siger de nu begge to helt enslydende. Her er ingen forskel. Deres reaktioner er helt ens. M\u00e5ske fordi alle mennesker ville reagere s\u00e5dan. N\u00e5r noget g\u00e5r galt, g\u00e5r vi straks igang med at finde en forklaring. Det skal have en mening. Og Gud er garanten for den yderste mening, meningen med livet og d\u00f8den. \u201cBare du havde v\u00e6ret der\u201d, s\u00e5 havde Lazarus stadig v\u00e6ret i live og det havde alt sammen stadig givet mening.<\/p>\n\n\n\n
Der er n\u00e6rv\u00e6r og der er frav\u00e6r, enten er Jesus der eller ogs\u00e5 er han der ikke, og mellem de to er der en gr\u00e6nse, der adskiller Martha og Maria fra Jesus, mig fra dig, mit liv fra meningen med mit liv. \u201cBare du havde v\u00e6ret der\u201d. Men det var du ikke. Du var det andet sted. Adskilt fra mig. Og derfor giver det altsammen ikke l\u00e6ngere mening. Nu er alt tabt.<\/p>\n\n\n\n
Men Jesus bliver harm p\u00e5 dem. Det er som om han harmes over, at de ikke har forst\u00e5et noget som helst. De har ikke forst\u00e5et, at nok var han der ikke, men han var der alligevel. Og den kirkelige tradition har v\u00e6ret s\u00e5 vis at placere salme 139 som tekst i dag, for han kunne liges\u00e5 godt have citeret den som respons, og jeg vil derfor l\u00e6se noget af den igen. Der st\u00e5r:<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet er for underfuldt til, at jeg forst\u00e5r det, det er s\u00e5 oph\u00f8jet, at jeg ikke fatter det. Hvor skulle jeg s\u00f8ge hen fra din \u00e5nd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du d\u00e9r, l\u00e6gger jeg mig i d\u00f8dsriget, er du d\u00e9r. L\u00e5ner jeg morgenr\u00f8dens vinger og sl\u00e5r mig ned, hvor havet ender, s\u00e5 leder din h\u00e5nd mig ogs\u00e5 d\u00e9r, din h\u00f8jre h\u00e5nd holder mig fast. Siger jeg: \u00bbM\u00f8rket skal d\u00e6kke mig, lyset blive til nat omkring mig\u00ab, s\u00e5 er m\u00f8rket ikke m\u00f8rke for dig, natten er lys som dagen, m\u00f8rket er som lyset\u201d. Sl 139,1-12<\/p>\n\n\n\n
Det er ord, vi kan h\u00f8re igen og igen, og m\u00e5ske ogs\u00e5 har brug for at h\u00f8re igen og igen, fordi vi som s\u00f8strene ogs\u00e5 reagerer ved at sige: \u201cBare du havde v\u00e6ret der\u201d. Jeg tror ikke jeg forst\u00e5r salmens ord, men de giver alligevel s\u00e5 god mening. Jeg forst\u00e5r dem ikke, men jeg tror p\u00e5 dem helt og fuldt, hver gang de bliver l\u00e6st op foran kisten og alle dem, der har mistet.<\/p>\n\n\n\n
Ligegyldig hvor jeg er, vil Gud ogs\u00e5 v\u00e6re. Jeg kan aldrig sige: Hvis bare du havde v\u00e6ret der, for det, der g\u00f8r Gud til Gud, at Gud ikke kun er p\u00e5 den ene side af en gr\u00e6nse, men p\u00e5 begge sider, b\u00e5de i frav\u00e6ret og n\u00e6rv\u00e6ret, og leder min h\u00e5nd og holder den fast, uanset, hvor end jeg er. Og fordi Gud er s\u00e5dan, p\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen, s\u00e5 inddrager Gud ogs\u00e5 mig i denne underfulde forening mellem himmel og jord, mellem liv og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Det er for underfuldt til at jeg forst\u00e5r det, for det er netop ikke noget, man kan forst\u00e5. Det er noget, man kan tro. Det underfulde er underfuldt, fordi det krydser gr\u00e6nsen mellem dig og mig, mellem n\u00e6rv\u00e6r og frav\u00e6r, mellem mennesker og Gud, jord og himmel, og forener dem. Det underfulde f\u00e5r alt det, vi er midt i til at fremst\u00e5 som et under. En samh\u00f8righed af alt, hvad der findes.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8ren Ulrik Thomsen har skrevet et digt om opstandelsen, der lyder s\u00e5dan her:<\/p>\n\n\n\n
Som jeg sidder her ved Gate C27<\/p>\n\n\n\n
Og ser ud p\u00e5 flyet med den romantiske t\u00e5ge<\/p>\n\n\n\n
Bliver det klart, at jeg allerede er et andet sted<\/p>\n\n\n\n
Et sted, hvor hverdagen er mere end rigelig,<\/p>\n\n\n\n
Og det er s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at vi virkeligt skal d\u00f8<\/p>\n\n\n\n
Men tanken om opstandelsen ikke m\u00e6rkeligere<\/p>\n\n\n\n
End at vi virkelig findes.<\/p>\n\n\n\n
Thomsen sidder i en lufthavn, et m\u00e6rkeligt sted, der ikke har mening i sig selv ud over at v\u00e6re en overgang fra et sted til et andet. Men overgangen f\u00e5r ham til at fundere. Han bliver han mindet om, at hans liv en dag f\u00e5r en ende, noget der er umuligt at forestille sig. Hvad betyder det, at vi ikke er mere? Vi kan ikke forestille os det endegyldige frav\u00e6r, d\u00f8dsriget, som salmen kalder det. Det er liges\u00e5 m\u00e6rkeligt, som at vi overhovedet er her.<\/p>\n\n\n\n
Vi kigger p\u00e5 stjernerne og opdager, hvor sm\u00e5 vi er og det helt og aldeles ubegribelige, at vi midt i det store tomme rum kan bev\u00e6ge os rundt, drikke kaffe, ae en kat, plukke blomster, blive v\u00e5de af regnen. I forhold til det, s\u00e5 er opstandelsen ikke mere m\u00e6rkelig. For opstandelse er forbundet med denne undren, med det underfulde, at det ene \u00f8jeblik fandtes vi ikke, og det n\u00e6ste er vi her, at den hverdag der er s\u00e5 rigeligt af, ikke er mods\u00e6tningen til himlen.<\/p>\n\n\n\n
Kristus er gr\u00e6nseg\u00e6ngeren, der er p\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen mellem himmel og jord, og dermed forbinder himmel og jord. Det er derfor han bliver s\u00e5 harm, n\u00e5r Martha og Maria og alle de andre siger: \u201cBare du havde v\u00e6ret her\u201d. For Jorden er ikke l\u00e6ngere adskilt fra Gud. Gud er hos os, og vi er hos Gud. Jorden kan kun forst\u00e5s i lyset af himlen. Hverdagen er ikke l\u00e6ngere bare hverdag, den der er s\u00e5 rigelig af, den er en del af evigheden.<\/p>\n\n\n\n
Da er opstandelse ikke noget, der sker engang i et frav\u00e6r, der til den tid bliver til n\u00e6rv\u00e6r. Opstandelse er erfaringen af, at hvert et \u00f8jeblik er underfuldt. At evigheden og det, vi sidder midt i nu, den hverdag der er s\u00e5 rigeligt af, h\u00f8rer sammen. Vi er midt i evigheden. Vi er hos Gud og Gud er hos os – indtil den dag, hvor Gud bliver alt i alle.<\/p>\n\n\n\n
Lov og tak og evig \u00e6re, v\u00e6re dig vor Gud, Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd, du som var er og bliver \u00e9n sand treenig Gud, h\u00f8jlovet fra f\u00f8rste begyndelse, nu og i al evighed. Amen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Bare du havde v\u00e6ret der Pr\u00e6diken 16 s\u00f8ndag efter Trinitatis \u201cBare du havde v\u00e6ret der\u201d, siger de to s\u00f8stre, Martha og Maria. D\u00f8den har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g og skabt et brud og en erfaring af frav\u00e6r. Jesus var der ikke. \u201cBare du havde v\u00e6ret der\u201d, siger de begge to. Vi kender dem ellers bedst som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-65","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/65","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=65"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/65\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":144,"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/65\/revisions\/144"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=65"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/larsbuchviftrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Skt.-Pauls-og-cykelist-1-rotated.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n