{"id":56,"date":"2024-01-29T13:27:20","date_gmt":"2024-01-29T13:27:20","guid":{"rendered":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/?p=56"},"modified":"2024-01-29T13:27:20","modified_gmt":"2024-01-29T13:27:20","slug":"praediken-septuagesima","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/2024\/01\/29\/praediken-septuagesima\/","title":{"rendered":"Pr\u00e6diken Septuagesima"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Jeg beder for dem,&nbsp;<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>der mangler en virkelighed<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>at l\u00e6gge deres l\u00e6ngsler ned i. (S\u00f8trup)<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5dan lyder en b\u00f8n, jeg l\u00e6ste den anden dag: Dem, der mangler en virkelighed at l\u00e6gge deres l\u00e6ngsler ned i. Den slog mig nok, fordi jeg lige havde l\u00e6st lignelsen om de tre, der f\u00e5r givet hver nogle talenter, og hvor den sidste af dem graver sin talent ned i jorden af frygt for at miste den. Han har ikke nogen virkelighed at l\u00e6gge sine l\u00e6ngsler i, s\u00e5 han l\u00e6gger dem bare ned i jorden. Jeg tror vi alle kender det, at vi l\u00e6nges efter noget, vi l\u00e6nges efter mange ting, men l\u00e6ngslen f\u00e5r aldrig krop, den bliver aldrig udm\u00f8ntet i handling, den bliver aldrig til virkelighed. I stedet for at \u00e5bne vores sind imod vores omverden og str\u00e6be imod virkeligg\u00f8relse, s\u00e5 forbliver det en l\u00e6ngsel, der fordi den ikke bliver taget alvorligt lagrer sig som en skuffelse, som noget d\u00f8dt inde i os, hvor den tynger os og g\u00f8r os stive i stedet for bev\u00e6gelige og i stand til at skabe kontakt og engagement og forbindelse til omverden. L\u00e6ngslen fandt aldrig en virkelighed at l\u00e6gge sig i.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lignelsen om talenterne kommer i et forl\u00f8b, der handler om at v\u00e6re \u00e5rv\u00e5gen. Vi ved aldrig, hvorn\u00e5r det hele er slut. S\u00e5 hvis vi ikke v\u00e5gner op og lever vores liv nu, s\u00e5 er det slet ikke sikkert, at det nogensinde kommer til at ske. Det er slet ikke sikkert, at vi opdager den rigdom, som vi har f\u00e5et givet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En talent var p\u00e5 Jesu tid en en ufattelig stor sum penge og fungerer i denne lignelse som et billede p\u00e5 det liv, vi hver is\u00e6r har f\u00e5et givet. Nogle har ganske vist f\u00e5et givet flere talenter end andre, det kan et hurtigt kig ud over vores klode bevidne, men grundl\u00e6ggende, s\u00e5 er vi alle f\u00e5et betroet et liv af ufattelig stor v\u00e6rdi. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvordan vi opfatter dette liv. Er livet noget, der kan opbevares og sikres, eller er livet noget, der aldrig st\u00e5r stille og kun f\u00e5r betydning i interaktion med andet liv?&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lignelsen her taler sit tydelige sprog. Livet er ikke noget statisk, der kan opbevares og sikres, eller graves ned, som den sidste af de tre m\u00e6nd g\u00f8r. Livet kan kun leves i samspil og interaktion med alt andet liv. S\u00e5 n\u00e5r Jesus til allersidst konkluderer, at den der kun har lidt skal f\u00e5 taget det lidt fra sig, mens den der har meget skal f\u00e5 endnu mere, s\u00e5 lyder det m\u00e5ske umiddelbart koldt, usympatisk og decideret ukristeligt, men skal forst\u00e5s som en kategorisk afvisning af, at liv nogensinde kan holdes i live ved at blive gravet ned. Intet liv kan forst\u00e5s og give mening kun i sig selv.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alligevel sidder jeg lidt tilbage med en fornemmelse af, at lignelsen her godt kan underbygge en form for heroisme, at vi alle skal v\u00e6re x-faktor helte, og at de 99% af os, der ikke form\u00e5r det, kan sidde tilbage med en f\u00f8lelse af at v\u00e6re fortabte og d\u00f8mt ude. Eller i det mindste degraderede til b-holdet. For vi sidder alle med dr\u00f8mme og l\u00e6ngsler, der ikke fik en virkelighed at l\u00e6gge sig i, men i stedet sidder i kroppen som myoser og i sindet som vrissenhed og en svag hovedpine. Hvad med os, er vi fortabte? Og vil det sige, at det er de succesfulde, dem der g\u00e5r med hele gevinsten i L\u00f8vens hule, dem der f\u00e5r katapulteret deres karriere i x-faktor, der bliver frelst?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi kan lige h\u00f8re Rytteriet for os, de to rige m\u00e6nd fra Hellerup, der sidder i deres sarte silkeskjorter og laksefarvede tr\u00f8jer over ryggen med et glas ros\u00e9vin og udbryder: \u201cDe fattige er alts\u00e5 bare s\u00e5 kedelige og triste at se p\u00e5. De skulle hellere tage ud at shoppe, det kommer man altid i godt hum\u00f8r af, og s\u00e5 skulle de alts\u00e5 k\u00f8be noget ordentligt t\u00f8j, proppe champagneflasken op og smile lidt mere. Sk\u00e5l!\u201d. De to kan rigtig bekr\u00e6fte hinanden i, at deres overflod og overskud skyldes deres gener\u00f8sitet og positive livssyn, og vi kan sp\u00f8rge, om det er dem om hvem lignelsen siger: \u201cFor enhver som har, til ham skal der gives, og han skal have i overskud\u201d. Men det kan da umuligt v\u00e6re der, Jesus vil hen?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For det f\u00f8rste er det vigtigt at understrege, at talenter ikke er nogen, vi selv har skabt. De er givet os. Vi har simpelthen f\u00e5et det hele givet. Og det \u00e5rv\u00e5gne menneske, der bringer sine talenter i spil, bliver nok i en vis forstand rigere, men kun i kraft af forbindelserne til alle de andre og al den naturlige rigdom, uden hvilket der ikke var noget at spille sammen med. De er den virkelighed, vore l\u00e6ngsler kan l\u00e6gge sig i. S\u00e5 ikke alene har vi f\u00e5et vores talenter givet. Men rigdommen ved at dele ud af talenterne er en delt rigdom.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at forst\u00e5, hvad der er p\u00e5 spil, kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at bruge byen som billede. Vi taler i dag om talenter, som er et \u00f8konomisk begreb. I gamle dage bestod byen af en samling af huse, p\u00e5 gr\u00e6sk oikos, heraf ordet \u00f8konomi. Huset var \u00f8konomiens grundpille og dermed ogs\u00e5 byens foruds\u00e6tning. Det var her talenterne l\u00e5. Og for at kunne skabe en by har vi brug for, at husene hver is\u00e6r bringer deres talenter i spil ved at specialisere sig i en mangfoldighed af forskellige funktioner, der tilsammen kan skabe den helt ufatteligt komplekse konstruktion, som byen er, b\u00e5de fysisk og socialt. Jeg kan ikke reparere en computer eller bygge et bord, jeg kunne aldrig have opfundet elektricitet eller bygget et kraftv\u00e6rk. Jeg kan have brug for en jurist, en psykolog, en sagsbehandler, eller pr\u00e6st, for jeg kan ikke v\u00e6re det hele p\u00e5 en gang. Men s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan min ting, og de andre kan deres, og vi kan finde m\u00e5der at udveksle vores viden, kompetencer og ydelser med hinanden, s\u00e5 kan vi hver is\u00e6r blive ufatteligt meget rigere, end vi kunne hvis vi hver is\u00e6r skulle klare alting selv.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vores udfordring er imidlertid, at vi glemmer, at talenterne er givet os og at den rigdom, vi kan nyde i dag, skyldes samspillet mellem de mange, ogs\u00e5 dem der k\u00e6mper med at blive en del af det samspil. Vi glemmer hvor meget vi er forbundet og hvor meget vi skylder hinanden, ogs\u00e5 dem der har slidt sig selv i stykker p\u00e5 fabrikker i verdens fattige lande, s\u00e5 vi kan f\u00e5 billigt m\u00e6rket\u00f8j, vi kan smide ud, s\u00e5 snart vi finder noget nyt at kaste vores interesse over. Vi glemmer taknemmelighed over for kassedamerne, kloak\u00f8rerne, poderne, hjemmehj\u00e6lperne, Wolt-budene, reng\u00f8ringsassistenterne og det kommunale saltningsv\u00e6sen. Vi glemmer dem, der har det sv\u00e6rt ved at finde forbindelser til alle de andre i byen, dem, der aldrig fandt en virkelighed at l\u00e6gge deres l\u00e6ngsler i, fordi ingen hjalp dem med at finde ud af, hvordan. Vi glemmer hinanden.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og endnu vigtigere, vi glemmer at det alt sammen er underfuldt. Vi glemmer den allervigtigste dimension, som er foruds\u00e6tningen for det hele, at den Gud, hvorfra al rigdommen stammer, selv satte alle talenter p\u00e5 spil og risikerede alt for os. S\u00e5 n\u00e5r myoserne v\u00e6rker og hovedpinen strammer til, fordi l\u00e6ngslerne endnu engang forblev inaktive og ikke fandt en virkelighed at l\u00e6gge sig i, s\u00e5 m\u00e5 vi tro p\u00e5, at Gud har fundet en virkelighed at l\u00e6gge sine l\u00e6ngsler i, nemlig dig og mig og det utrolige skaberv\u00e6rk, som vi er en del af.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Lov og tak og evig \u00e6re, v\u00e6re dig vor Gud, Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd, du som var, er og bliver, \u00e9n sand treenig Gud, h\u00f8jlovet fra f\u00f8rste begyndelse, nu og i al evighed. Amen.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg beder for dem,&nbsp; der mangler en virkelighed at l\u00e6gge deres l\u00e6ngsler ned i. (S\u00f8trup) S\u00e5dan lyder en b\u00f8n, jeg l\u00e6ste den anden dag: Dem, der mangler en virkelighed at l\u00e6gge deres l\u00e6ngsler ned i. Den slog mig nok, fordi jeg lige havde l\u00e6st lignelsen om de tre, der f\u00e5r givet hver nogle talenter, og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-56","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=56"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":57,"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56\/revisions\/57"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=56"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=56"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/larsbuchviftrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=56"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}